Der var trængsel på mange broer og på land, hvor der er meget tøj og udstyr man kan se og købe. Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dk

Der var trængsel på mange broer og på land, hvor der er meget tøj og udstyr man kan se og købe. Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dk

Fotos og interviews fra Århus Flydende Fritid

Kort Nyt
14-08-2010 08:48
Minbaad.dks fotograf var forbi Marselisborg Havn, da udstillingen åbnede med mange besøgende og god stemning. Vi talte med Århus' borgmester, der gerne vil sejle. Vi anbefaler udstillingen, der kører søndag med.
af Troels Lykke, århus

Brancheformand fra Danboat, Lars Ive, tog mikrofonen, lige før udstillingen åbnede klokken 14.00 fredag.

"Jeg håber fortsat at vejrguderne er med os, så vi fortsat får tørvejr. Udstillingen i Marselisborg markerer første skridt i en ny strategi (med udstilling i Marselisborg og i Bella Center om vinteren, i mindst fem år, red.) Og vi vender tilbage hertid og gør udstillingen endnu bedre," sagde Lars Ive.

Danboat har brugt mange tusinde kroner på markedsføring i landsdækkende medier, hvilket virker fornuftigt for at tiltrække sejlere til udstillingen. I Århus er der bannere for udstillingen i der er indslag i lokalradioen.

Også under Grøn Koncert havde Århus Flydende Fritid et video-indslag foran 33.000 mennesker, fortæller Knut Iversen fra Danboat.

120 frivillige

Mere end 100 både er flyttet fra havnen og har gjort plads til udstillingen. Kun et par sejlere har været trætte af den midlertidige flytning.

Den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen takkede Danboat, Sailing-Århus med de 120 frivillige fra blandt andet Marselisborg Sejlklub, sejlerne på havnen og håbede at tusindvis af mennesker vil kigge forbi udstillingen, der betyder rigtigt meget for Århus.

Efter sin tale, fik vi kort et kort interview med 39-årige Nicolai Wammen, der fortalte at han havde venner, der havde en sejlbåd i Marselisborg Lystbådehavn.

Borgmester kunne tænke sig en sejlbåd

"Jeg vil da gerne have mig en sejlbåd en dag. Jeg kan godt lide at sejle," siger borgmesteren til minbaad.dk.

Vi fik også vendt Helle Thornings skattesag, men det er uden for referat:-)

Lige nu er der stadig tørvejr i Århus. Kig forbi.

Åbningstider og billetpriser ved Århus Flydende Fritid

Marselisborg Havn fredag 13. til søndag 15. august

Åbningstider: Lørdag og søndag 10 - 18

Pris: 80 kr. for en voksen.

Børn og unge u/15 år har gratis adgang under ledsagelse af en voksen

www.flydendefritid.dk

Se Søren Svarres fotos her

Bookmark and Share
Ingen kommentarer







Felter med * skal udfyldes

Minmotorbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minmotorbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering