Marex sejler

Motorerne der bliver stjålet, ender formentligt sydpå, mener politiet. Her ses den nye prisbelønnede Marex, der forhandles af Reese i Aabenraa

Bådtyverier tager til i Aabenraa

Kort Nyt
21-01-2009 19:37
Der bliver stjålet flere og flere både og påhængsmotorer i Aabenraa.
af Troels Lykke

Selv om ejerne sikrer tingene bedre og bedre, fortsætter tyverierne i det sønderjyske.

"Det er svært at gøre mere, end vi allerede gør. Hvis vi låser motorerne fast med kæder, bliver de nappet over, og hvis de er skruet fast, bliver det stykke bare savet ud af båden, fortæller Harry Petersen til Jyske Vestkysten. Han er sekretær i Aabenraa Båd Club.

Her oplever de jævnligt tyverier – hovedsageligt af påhængsmotorer.

Sidste år forsvandt 34 bådmotorer i Aabenraa-området, mens der blev stjålet 22 både.

I 2007 var tallet 14 både og 31 motorer, mens det i 2003 lå på 19 både og 38 motorer, men dengang var sejlerområdet Gråsten med i Aabenraa statistikken.

Bookmark and Share
Ingen kommentarer







Felter med * skal udfyldes

Minmotorbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minmotorbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering