Verdens største lystbåd testsejles i Danmark
Eclipse ankom til Frederikshavn fredag middag, hvor den lagde til færgeleje 4, det tidligere Color Line leje. Her gik dykkere i vandet for at foretage justeringer under vandlinjen.
Eclipse er bygget på Blohm & Voss værftet i Hamborg, men er endnu ikke afleveret til sin ejer. Derfor testsejladsen, skriver Maritime Danmark.
Yachten er udstyret med al tænkelig luksus, herunder en miniubåd og hele to helikopterlandepladser. Også et avanceret anti-missil system hører angivelig med til udstyret.












